onsdag den 2. oktober 2013

Så er flybilletten hjem bestilt!


Ja det er jo et par måneder før tid, men pengene er sluppet op, og så er der jo ikke så meget andet at gøre end at vende næsen hjemad. Men det er nu heller ik det værste der kunne ske, for det skal ik være nogen hemmelighed at jeg jo savner jer skønne mennesker derhjemme :)

Jeg lander i CPH d 21 okt kl 17:00 fra LHR (flynr: SK504)

Glæder mig helt tosset meget til at se jer og til min første rugbrøds mad :)


tirsdag den 10. september 2013

Tatau

Åh, hvor skal jeg starte, denne proces har været og er det fortsat, så utrolig spændende, lærerig og intens. Det er ikke ”bare en tatovering”, men et stykke kunst med kultur og historie bag, som jeg er ved at få lavet.
  
Jeg har valgt, sammen med Croc, at få lavet en traditionel malu. En tatau (samoan ord for tattoo) på kvinder hedder malu, den laves traditionelvis fra under knæet optil det øverste af låret. Maluen er sammensat af forskellige små tegn, med hver deres betydning, til større mønstre. Hvilke tegn der skal laves afhænger af din livshistorie, og hvem du er.

 Maluen bliver lavet over flere sessions, indtil nu har jeg haft tre, og i morgen onsdag bliver den sidste session. Når maluen er færdig er det tradition, at der bliver holdt en ceremoni, for at fejre starten på et nyt liv, en ny fase i kvindens liv. Jeg skal nok se om jeg kan få filmet min ceremoni, så i kan se hvad det hele går ud på.

At få lavet denne type tattoo er ikke som vi kender det hjemme. Tatau bliver lavet med små ”håndværktøj” kaldet au. Auen består af et lille håndtag/skaft af træ på omkring 20 cm., hvorpå der sidder et stykke elfenben (Croc bruger vildsvinetand), som er slebet helt fladt og med små takker i, så det mest af alt ligner en lille kam. Kammen er ultra skarp og det er den som bruges til at føre farven ind i huden. Dette gøres ved at tappe oven på håndtaget med en lang genstand, som jeg ik husker, hvad hedder lige nu. Navnet tatau, kommer af den lyd det giver når der tappes, ta tatau. Crocs tools ser sådan ud



Før hver session, er det tradition at bede en lille bøn for, at det arbejde der nu skal udføres går godt, jeg fik lov til at filme det til min første session



Udover tufugaen, som er han der laver tatauen, sidder der også to stretchere med til hver session. De sidder og strækker huden, hvor tatauen skal være. Når alle er på plads ser det sådan ud







Første session jeg havde, fik jeg lavet frontpanelet fra over knæet op til top fusien (fusi er båndet rundt om benet hvor tatauen afsluttes). Anden session blev stykket bagpå, fra top til over knæhasen. Tredje session blev nedre fusi, knæhase og knæskal. Min fjerde session bliver så inder og yderlår.

Så indtil nu, ser min ben sådan her ud. -Og nu ikke blive skræmt af alle de blåmærker, de er ikke en del af det endelige resultat ;)




Og hvad er så betydningen af alt dette? Skal forklare det så godt jeg nu kan her.

Top fusi er hajtænder som symboliserer beskyttelse, men selve ”trekanten i tanden” repræsenter to andre ting; familie – far, mor og barn, og fortid, nutid og fremtid. 

>>>> er drømme, når de er sat sammen bliver de til stjerner som står for navigation

<> er en malu i maluen (ja lidt indviklet) malu er udelukkende et symbol for piger, den repræsenter flere ting. Firkanten symboliserer husets fire hjørner, kvinden er familiens leder, hvor hun går følger familien hende. Den i knæhasen er også et skjold til beskyttelse.

-Σ fregatfugl symboliserer også navigation


K ʞK ʞ er et Cook Island symbol/mønster, to krigere som står ryg mod ryg/ har hinandens ryg/passer på hinanden.

Som sagt skal jeg ha lavet det sidste onsdag d 11/9, så skal i nok få resten at se :)  


tirsdag den 3. september 2013

Elsker Rarotonga


Nu har jeg været på Rarotonga i to ugers tid og jeg er forelsket i dette skønne sted. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker her, hjælpsomme sjæle og venner for livet! Jeg bor lige nu i en lille hyggelig garden bungalow med veranda, som jeg har helt for mig selv. Det har været såååå skønt med lidt privatliv igen, det er helt sikkert!! Men planen er, at jeg flytter om 10 dages tid, der skal jeg housesitte et lækkert hus, et øjekast fra stranden J Det er helt sikkert, at jeg bliver her noget tid endnu!

Øen er selvfølgelig ikke som de små skønne palmeparadis vi har besøgt, men her ér skøn natur: frodig skov med bække og vandfald, bjerge og klipper og smukke strande. Dertil kommer det, at her er massevis af friske grøntsager og frugt, hvilket jo virkelig har været savnet den sidste tid. Her er lidt by, som har alt hvad du skal bruge. På lørdage er her marked med grøntsager, tøj, kunst, turisttull, lækker mad og masse mere.

Jeg har været på Cross Island Walk, det var en rigtig fin tur…..efter vi fandt rette spor J Vi havde godt hørt, at der har været flere turister som har gået sig vild der i mange timer, men vi tænkte lidt; hvor svært kan det være! Vi kommer os afsted, læser at ruten er mærket med orange mærker og det går bare super fint derudaf. Vi undrer os dog over at vi ingen orange mærker ser, men tænker det er jo bare typisk, at sådan noget ikke bliver vedligeholdt. Efter et par timer møder vi en far med søn, ret fortvivlede, som siger at de er gået vildt. Vi er fortsat sikre på at vi er på rette vej, så de går med os og vi fortsætter derudaf indtil vi kommer til et punkt, hvor de er 100% på at de har været før, og den vej ikke ledte til The Needle (en lille bjergtop midt på turen). Da må kompasset op af rygsækken og rigtig nok, vi er HELT ude af kurs! Vi skulle gå fra nord direkte mod syd, vi gik nord-øst. Vi begynder turen tilbage og finder ud af, at vi stort set er gået fejl lige fra start, og da vi finder den rette sti er der sørme massevis af orange mærker J

Vi kom på The Needle









Der var så fin udsigt derfra




I har jo alle sammen hørt en masse om den traditionelle tatau jeg skal ha lavet her, og jeg skal til min første session i dag tirsdag, JUUBIIIIII. Jeg har været oppe og besøge Croc & Ani et par gange, det er han som skal lave den og hans hustru som er med til at stretche huden, for at tale om ideer og se hvordan det hele foregår. Det er planen, at jeg også skal deltage og stretche på Ani når hun skal ha lavet hendes færdig på onsdag. Jeg bliver os nød til at fortælle at disse to mennesker er helt fantastiske, strålende, varme og arrangeret. I lurer nok på, hvad jeg skal ha lavet, men det vil jeg vente med at fortælle jer, til jeg kan vise jer billeder og fortælle hvad det hele betyder J



mandag den 26. august 2013

Penrhyn, Nord Cook


Vil indlede med at fortælle, at Frederik desværre hoppede af båden på Bora Bora. Jeg har fuld forståelse og støtter hans valg. Han er en af de mennesker her i verden, som har fundet ud af, at livet er kort og, at man må gøre sit til, at det bliver fantastisk! Så Frederik, jeg ser frem til at se de kitesurfing billeder af dig, hvor du flyver J

Efter seks sejldage kom vi frem til vores første Cook Island, Penrhyn, som er den nordligste øgruppe. Et lille samfund fordelt på to motus, med i alt ca. 190 folk. Smuke idylliske palme øer med det fineste vand



Hovedøen har også en bitte ”lufthavn”, som vist bare er en landingsbane J



Naturmæssigt minder Penrhyn meget om de tidligere atoller vi har besøgt i Fransk Polynesien, masser af kokosnøddepalmer og breadfruit trees. Deres jord er desværre for salt til, at de kan dyrke grøntsager og frugter, og der er ikke gjort andre tiltag for at prøve at dyrke noget grønt. Tilligemed er det forbudt at importere friske grøntager og frugt, så det eneste de kan spise er frugt og grønt på dåse! Det vi fik som forklaring på dette var, at de ikke vil have bananfluer på øen, det er jo ikke helt til at forstå, når øen i forvejen er fyldt med almindelige fluer pga. de deres landbrug. Men men, sådan er vi jo så forskellige, og øens råd var enige om dette, så de må jo være tilfredse med beslutningen.

Jeg vil mene, at folk er meget religiøse der, alle fiskere og perledykkere beder bøn før og efter de sejler ud på havet, for at bede om beskyttelse. Et ungt par fortalte mig om en gut der var blevet angrebet af en blacktip, jeg blev chorkeret, men de tog det meget roligt, de viste nemlig godt hvorfor det var sket; han havde nemlig fjollet rundt med Biblen, og så sker den slags jo!!! 

Vi har hørt fra andre at Penrhyn skulle være et fantastisk smukt sted at dykke, men vi havde desværre ik vejret med os, der regnet og blæste en masse da vi var der, så sigtbarheden var lig nul. Men der var en masse andet fint at lave der J Jeg fik bl.a. mit første ferskvandsbad siden d 24/5 på Pitcairn, det var dog ikke varmt, men vandet kom ud af en bruser J J -det er vist det man kan kalde de små glæder i livet! Så var der jo den smukke natur jeg kunne nyde med et par kolde øl





Og det gør jo en glad


Folk var så utrolig gæstfrie og glade for at vi kom og besøgte deres ø, der kommer i snit kun 8 sejlbåde der til i året. Derfor var alle jo meget interesseret i at komme til at snakke og byde på kaffe osv. når man gik rundt på øen, hvilket jo var en super fint for os, da vi på den måde kommer til at høre historier om folket og samfundet.




Kort før vi sejlede derfra, havde jeg et lille ”falde-uheld” pga. nogen kraftige bølger, hvilket gav mig dette fine minde


Vi sejlede fra Penrhyn d 13/8 og satte kursen mod Rarotonga.
På en af mine morgenvagter fangede jeg denne fantastiske solopgang, smukkere bilr det ik!



Når vi kommer til Raro. hopper jeg af båden, hertil er der flere årsager, bl.a. at bådens program har været vældig travlt og lidt stresset. Dertil kommer, at jeg har brug for bare at være mig, ikke skulle tænke på fem andre personer, hvad de nu vil og har lyst til. Ydermere har jeg så meget lyst til at bruge lang tid på Rarotonga (2-3 mdr.), at blive kendt med folk, få indsigt i en anden kultur og måske blive lidt klogere på livet…hihiiii J


Sen update -Pitcairn

Det er ikke helt fair, at jeg har fortalt jer om Fransk Polynesien uden at fortælle jer om Pitcairn og rejsen dertil, så her kommer en lille sen update.

Vi var alle rigtig spændte da vi drog fra Galapagos, alle var klar over at dette ville være noget af en udfordring for os alle sammen. Leve så tæt sammen, seks mennesker som stort set ikke kender hinanden, uden mulighed for at hoppen af båden.

På baggrund af vores sidste sejlture, havde vi beregnet denne tur – Galapagos til Pitcairn- til at ta ca. 30 dage plus minus.

Livet på båden kom meget hurtigt til at falde ind i faste rutiner, til trods for den meget fritid vi havde i løbet af en dag, kunne man godt blive lidt stresset hvis der var ekstra ting som måtte gøres.
Madlavning og opvask gik på tur, så vi havde maddag, hvor vi lavede lunch og aftensmad, og dagen efter havde vi så opvaskedag. Derefter var der fire ”fridage”, hvor der sjældent skulle laves noget ekstra, bortset fra hver vores rengøringsopgave. Min opgave var at vaske dæk en gang i ugen…..og er det fortsat J

Da vi sejlede fra Galapagos var vinden med os, og Sea Venture har aldrig sejlet så stærkt som der, vores top speed var 11 knob, det føltes helt tosset hurtigt, normalt når vi sejler med høj fart ligger vi på 6-8 knob.  Sejlturen endte med at tage os 22 dage! Da vi kom frem var vi alle lettet, glade og lidt stolte over vores tur. Vi ankom på en fredag d 24/5, og der skulle efter sigende findes en bar på Pitcairn, som kun har åbent på fredage, så vi var jo elle vilde efter at se folk, drikke øl og mærke fast grund under vores fødder!

Efter vi fik vores unikke Pitcairn stempel i vores pas, blev vi kørt til øens ”town square”, hvor vi blev budt velkommen og øens ”turistguide” fik kaldt på VHF ‘en efter øens bankdame så vi kunne tage ud penge, og kaldte rundt for at høre om der var nogen som kunne tilbyde logi, da der jo selvfølgelig ikke findes hoteller på øen. Da vi fortæller, at vi vældig gerne vil gå til fredagsbaren og møde lidt folk, siger hun, at den nok er lukket men, at hun vil prøve at få fat på hende som har baren. Heldigvis siger Olive – barens ejer- ja til at åbne for os, hvilket bragte stor jubel.

Øllet smagt fantastisk godt og der var smil over hele fronten. Jeg elsker dette billede, det siger så meget for mig, der er så mange minder og følelser forbundet med dette tidspunkt på rejsen.



Vi var alle enige om at denne tur var gået så ufattelig godt, vores samarbejde var i top, vi kom så godt ud af det sammen, og alle gjorde en indsats for, at det skulle lykkes. Alle var i en eufori over at have klaret denne tur.
Tiden efter viste sig at blive en form for antiklimaks, på sejladsen efterfølgende gik alt ligesom galt mellem os. Der var ingen tolerance, folk blev sure og irriteret på hinanden over ingen ting, og stemningen bare faldt og faldt.
Da vi kommer til Kauehi, får vi holdt et rigtig pædagogisk bådmøde og får talt ud om alt hvad der trykker os, derefter går tingene bedre, men jeg syntes aldrig, at det er blevet det samme!

Lidt hurtige fakta om Pitcairn.
Pitcairn ligger helt isoleret i den østlige del af Stillehavet, den tætteste nabo de har, er Gambier 296 nm væk. Øen er bille lille, kun 4.5 km2 med 50 beboere, hvoraf 8 er børn under 12 år.  


mandag den 29. juli 2013

Fransk Polynesien

Nu er der jo gået rigtig lang tid siden jeg sidst har opdateret bloggen og en masse er sket i mellemtiden.

Vi er i Fransk Polynesien, og har sejlet rundt her i snart to måneder. Vores første stop var Gambier, den mest sydlige atoll i Fransk Polynesien. Her besøgte vi en perlefarm, så hvordan de dyrkede perlerne og var så heldige at vi alle sammen fik en pose perler i gave J Perlerne har jeg senere på rejsen fået lavet smykker ud af.

Perlefarmen vi besøgte 



Herefter sejlede vi til atollen Kauehi, som var et lille palme paradis med smukt turkis vand og fantastisk snorkling.



Det blev til lidt strandtur og træklatring fra min side



På turen mod Kauehi knækkede vores bom til storsejlet, sejlasen gik fint uden, men hun ser nu lidt nøgen ud uden bom



Næste stop blev Pape’ete, Tahiti. Alle på båden så frem til at komme til en by med civilisation, net, butikker og mulighed for at gå ud og spise osv., det havde vi ikke haft mulighed for at gøre siden Galapagos. Da vi kom frem d 21/6 var det svensk midsommeraften, som Bjørn på båden har talt så meget om på turen. Før vi overhovedet har fået en plads til båden på havnen, kommer der en dansk gut forbi båden, ser vores svenske flag og inviterer os til midsommerfest, det kunne jo ik være en bedre velkomst at få J

Vi har stort set ikke mødt nogen unge folk på turen, så det var så cool endelig at møde nogen. Vi kom til at ligge side om side med Warskavi fra Sverige med Ludde, Tobbe og Simon og deres gæst Martin fra Danmark og Nighthawk fra Norge med Henrik og Morten. Disse skønne mennesker kom vi til at bruge de næste uger med.

Vi sejlede en lille tur til Mo’orea, så længe vi ventede på at bommen skulle blive færdig svejset, og havde selskab af Warskavi. Mo’orea var super chill, med dykning, grill på stranden og øl i hængekøje med dejligt selskab J
Her er der hygge hos os på Sea Venture, Ludde, Bjørn, Tobbe og Frederik



Og Karoline laver fantastisk suppe til os alle sammen J


Da vi kom tilbage til Pape’ete var der mere sjov, og vi fik forskellige lokale venner. Vi mødte bl.a. Laurenzo som er the dancing king på en bar/bryggeri. Vi tog på søndagstur med ham og hans ven Benji, hvor vi kom ud og se forskellige steder på øen, jeg havde desværre ikke mit kamera med. Men dette er vores to venner



Vi blev os venner med folk fra en tattoo butik, en tattoogut og to som jobbede i hans butik. De var så glade fordi vi havde inviteret dem med hjem til fest på båden, at de ville gi os tattoos i gave, og det siger jeg jo ikke nej tak til J Her er vennerne




Så et par dage efter fik jeg lavet disse her




Da vi sejlede fra Pape’ete tog vi til Maupiti, som skulle være vores sidste stop i Fransk Polynesien, men efter et par dage kom vores kaptajn i tanke om at han havde glemt at gå til immigration og fået klareret os ud, så nu må vi en tur tilbage til BoraBora, da det er den ø tættest på, hvor der er immigration.

Maupiti er super fint, folk her er så åbne og gæstfrie, hvilket de har været i hele Fransk Polynesien, så man føler sig så velkommen.



Her er et lille bjerg, som jeg har været oppe på et par gange, herfra kan man, når det er godt og klart vejr, se hele vejen til Bora Bora. Det har desværre ikke været aktuelt så længe vi har været her, da det har blæst meget.  Men her er udsigten fra toppen




Søndag er det planen at vi rejser videre herfra til Bora Bora, er der et par dage, og så går turen videre til den første Cook ø Penrhyn.



torsdag den 4. juli 2013

Endelig civilisation :)

Hej alle sammen


Nu er jeg kommet frem til Pape'ete, Tahiti og har endelig fået net. De sidste måneder har jeg ikke haft net adgang, derfor i ikke har hørt fra mig. Men de næste par dage skal jeg nok få opdateret min blog med historier og billleder!

onsdag den 1. maj 2013


D 24/3 San Agustin –Finca el Maco


 

Efter mange dages rejsen kom jeg endelig til målet mit -San Augustin. Jeg var rigtig spændt på at komme dertil, meget godt har jeg fået fortalt og læst, og det hele passede J Den lille hyggelige by, mindede mig mest om en scene taget ud af en gammel cowboyfilm, den oser af charme og jeg følte mig så godt tilpas lige fra jeg hoppede ud af min colectivo (fælles dele taxa).

Det sted hvor jeg havde forestillet mig, at jeg skulle bo var fuldt booket, men det var der helt sikkert en mening med, for jeg endte med at bo det skønneste sted med den fantastiske udsigt til frodig natur og bjerge. Stedet hvor jeg boede hed Finca el Maco, det består af seks ulike farverige hytter, alle med deres eget udseende. De ligger spredt i en have fyldt med skønne blomster og farver.

I denne hytte boede jeg, det er deres dormroom

 


Sys dette vægmaleri er så fint og smukt


 
Dette var på toilet og badehytten


 
Sådan ser resten af omgivelserne ud og min skønne udsigt




onsdag den 27. marts 2013


Turen fra Salinas til San Agustin


Det lyder maaske til at vaere en lang tur, det er det ik, det er en meget lang tur...hihi.

Min plan var at rejse hele vejen op til mit maal Cali, og kun stoppe for de noedvendige overnatninger, for saa at se hvad jeg ville paa vejen retur. Men men det gaar jo sjaeldent som planlagt. Jeg blev ramt af en serioes maveinfektion, med mavekramper og hvad der ellers hoerer til saadan en omgang. Saa det endte med et par ekstra overnatninger paa vejen.

Mit foerste stop blev graensebyen Ipiales, en lille by uden charme og mit hostal var ligesaa. Det var faktisk et  rigtig ringe hostal, det lugtede, og var beskidt, men da jeg endelig var kommet dertil efter et doegns rejse, var jeg saa udmattet, at jeg ik orkede at pakke mine ting sammen og lede efter et nyt hostal. Men en ting kan jeg fortaelle jer, lyset blev ik slukket den nat, var bange for at der ville vaere bedbugs i min madras, og de kommer jo frem naar det er heeelt moerkt...fik kun et par timers slumren den nat. Naeste morgen var det hurtigt videre til Popayan, egentlig skulle jeg ta hele vejen til Cali, men droppede det og satsede paa Popayan istedet. Dette var en 8 timers bustur som tog 10. Her ville jeg bruge et par dage og faa hvilet.

Paa trods af mavekramper og manglende energi, kunne jeg nyde den skoenne udsigt fra bussens vindue, koerte trods alt ved Andes bejrgene. Her er lidt af hvad jeg saa (her ville jeg saa uploade billeder, men har lige opdaget, at jeg ik kan saette mit memorycard i denne laane pc :( saa billeder kommer ved naeste lejlighed)

Jeg ankom sent til Popayan, fandt mit hostal og gik omkuld og sov til naeste formiddag. Dagen efter trissede jeg ud paa smaa ture i byen, syntes det var en meget larmende og lidt kaotisk by. Men en haarklipning til 12 kr fik jeg mig da. Og denne ventede bare paa at faa sit billede taget


(det tog 15 min at uploade dette billede, saa resten maa desvaerre vente til jeg faar bedre net, sorry)

Naeste morgen tog jeg bussen til San Agustin

onsdag den 20. marts 2013

Fantastisk seljtur


Det var en smuk tur ned til Salinas, Ecuador. Vi var heldige at spotte delfiner og hvaler, hvalerner var desværre ikke helt tæt på, så ingen gode billeder, men det var et helt fantastiskt syn!!

Jeg har været et par dage her i  Salinas, som er de rige ecuadorianeres legeplads, her har ikke været så meget kultur og ligende at opleve, så nu glæder jeg mig rigtig meget til at rejse ind i landet og tage på opdagelse :) Jeg starter min rejse i aften med natbus til Quito, Ecuadors hovedstad, derfra fortsætter jeg til Columbia, med første stop i Cali, som blir den nordligste by jeg kommer til at besøge. Derfra rejser jeg syd til San Agustin, hvor jeg vil hike i det område. Herefter går rejsen mod Amazonas, jeg har ikke helt bestemt mig for om jeg vil rejse ind fra Columbia eller Ecuador, men jeg har os en del tid til at beslutte mig :)

Hej så længe :)

Til alle jer derhjemme


Jeg har desværre for noget tid siden været så uheldig at miste min fon og dermed alle mine numre på jer dejlige mennesker derhjemme..........og nej, der var ikke alkohol. Så vil I ik være søde at sende jeres numre i en mail eller på Skype til mig?

lørdag den 23. februar 2013

En speciel hilsen hjem


til min familie der idag er samlet for at fejre dobbelt fødselsdag for min bror og fætter. Ville ønske jeg kunne være to steder på én gang, så jeg også kunne være hos jer. Håber at i får en super hyggelig aften.
Elsker jer alle og savner jer!

Kys, kram & kærlighed fra mig

Panama kanalen,


efter mange dages venten og frustrerende samtaler med vores agent og andre "kanalfolk", fik vi endelig vores opringning med besked om, at vi nu kan sejle gennem kanalen! Så torsdag d 21/2 pakker vi skibet sammen og venter på vores pilot som skal sejle med os gennem kanalen. En pilot i denne sammenhæng, er en som arbejder for kanelen, som kender til den og styrer tempo,  torvholdning og en masse andet teknisk sejler halløj.

Der var stor jubel da vi kom til den første sluse, vores første etape ville bestå af tre sluser og en kort sejltur i kanalsøen over til vores bøje, hvor vi skulle ligge for natten. Næste morgen kl 6:30 kommer en ny pilot, der skal sejle med os den sidste vej, som er gennem hele kanalen og tre sluser til slut.

Her kommer lidt billeder, her sejler vi ind i slusen, bemærk hvor høje væggene er ift. os.


De store døre/porte lukker så bag os og så blir slusen fyldt med vand, se her

 
Det var så vildt at se, foran os i samme sluse lå et meget stort containerskib, som blev løftet på samme måde, I ser det i baggrunden her sammen med mig
 
 
Så længe vi sejlede gennem kanalen var vi bundet sammen med et andet skib, dem kendte vi tilfældigvis, da vi havde ligget i samme område (flat water) og ventet på at komme igennem. Det så sådan her ud. Det er vores skib til venstre :)
 
 
 Dagen efter, hvor vi sejlede på ferskvandssøen,  var det med disse omgivelser
 
 
 Fredag eftermiddag ankom vi så til Panama City, hvor jeg bor på hostel Luna's Castle, frem til på mandag sammen med Karoline.
 
 Tirsdag sejler vi ud til en ny lille øgruppe Isla las Perlas, hvor vi nok er en uges til, hvorefter vi nok sejler mod Columbia :)  :)
 
 


fredag den 22. februar 2013

Min første sejltur...


...gik helt fantastik, det var til San Blas, en helt ubeskrivelig smuk øgruppe. Vi tog afsted ved mørkets frembrud og efter planen ville vi være fremme før frokottid. Pga. forkert vindretning, måtte vi gå for mortor den første tid, der var ret høje bølger og båden er meget livlig, så det var nogen rocky første timer. Det var lidt sjov, for da finder jeg ud af at vores to kaptajner og de fleste andre besætningsmedlemmer bliver rigtig søsyge, eller det er nok ik sjovt, men lidt komisk.

Når vi sejler, sejler vi også om natten, og det foregår på den måde, at vi har to timers vagter alene, og så går det ellers for tur. Jeg skulle selvfølgelig ikke ha en alenevagt første gang, men tog min vagt sammen med Karoline. Om natten sejler vi for autopilot, men på dagtid sejler vi selv. Om natten skal vi holde øje med andre fartøjer, lytte efter nødsignaler fra andre både og se efter sovende hvaler,  hvilke jeg tror, stort set er umulige at få øje på, med mindre der er meget månelys og ingen skyer. Havet er jo bare kul sort, når der ingen anden lys er, men nu får vi at se hvordan det kommer til at gå.

Tidsplanen holdt og vi kom frem i tide. Vi valgte at tage til en af de mest uberørte øer, hvor kun en håndfuld lokale boede i hytter lavet af kokospalmeblade. Der var ingen ivrige sælgere der ville ha dine penge eller noget andet, bare kridhvidt sand, krystal klart vand, palmer og masser af sol!




 
 
Her brugte vi så nogen dage, arbejdede på båden om formiddagen og nød de skønne omgivelser resten af dagen, når det var for varmt til at arbejde ;)
 
Lørdag d 16/2  sejlede vi tilbage til Colón så vi var klar til at blive målt mandags morgen, og mandag ventede vi, og ventede og ventede.....og blev aldrig målt, men tirsdag skete der endelig noget, vi blev målt og så venter vi igen på dagen, hvor vi må sejle gennem kanalen.
 
 
 
 


onsdag den 13. februar 2013


Så kom dagen endelig…..


 

-hvor jeg skulle ombord på Sea Venture. Jeg sad spændt på havnens kaj og ventede på at blive hentet, og endelig dukker de op i den lille jolle for at sejle mig ud til båden, som ligger lidt længere ude på vandet i havneområdet. Her bliver jeg mødt af seks storsmilende folk, som alle er glade for at se mig og byder mig velkommen. Det ene par ombord skal rejse lidt tid efter, så vi bare er fem folk på båden.

Så længe vi ligger her i Colón og venter på tilladelse til at sejle igennem Panama kanalen, er der en del ting der skal laves på båden, så vi har nok at se til. Vi fik i dag tirsdag besked om at vi først kan blive målt (båden skal måles og opfylden visse krav, for at må passere kanalen) på mandag, hvorpå der efterfølgende vil gå 3-5 dage før vi kan sejle igennem kanalen. Så vi har besluttet os for at sejle ud til en lille øgruppe, San Blas, i det caribiske hav i morgen onsdag, hvor vi kan arbejde på båden samtidig med at vi kan bade og nyde solen, for det er der ikke rigtig mulighed for her inde i havnen.

Her tirsdag aften sidder jeg alene og lytter til bølgerne skulpe langs båden. De andre ville ind og spise og i byen, mens jeg virkelig havde brug for en stille aften alene, så det kunne ikke passe bedre. 

Jeg tænkte at jeg ville nyde denne aften alene med lidt mad og et godt glas rødvin. Så jeg får fikset lidt mad og åbnet vinen, hvorpå båden pludselig begynder at gynge helt tosset meget. Det skal lige siges, at den havn vi ligger i pt., er en containerskibshavn, hvor der er meget aktivitet. Men båden bliver bare ved med at gynge, så jeg smutter lige op på dækket for at tjekke at alt er ok, der er ikke noget at se og vi har ikke revet os løs fra anker, så jeg hopper ned igen…..for så at finde min flaske rødvin væltet og næsten helt tom, æv æv æv. Det blev til et lille bitte glas vin og en masse rengøring, hihihiii.

Så i morgen står den på de sidste indkøb af proviant og ting vi skal bruge for at fikse båden, og så stikker vi til søs på min første lille sejltur med Sea Venture.

Elsker Livet!

lørdag den 9. februar 2013

Lidt sent....


Jeg har ikke været så flink til at få skrevet de sidste uger, men vil ik, at det er bloggen der skal styre min tid, så skriver når det passer ind, men her kommer der en lille update fra mine sidste to uger på Utila :)

Den allerførste dag jeg er på øen, "møder" jeg denne her, den lige over for mit hostel.....

 
Jeg ved ik hvor tydeligt den ses på billedet, men den er på størrelse med min hånd!! Det gav et sug i maven først, men jeg kunne godt klare at den var der, så lidt må min hypnose ha hjulpet :)
 
Mandag d 28 jan. startede jeg på mit dykker kursus, efter et par dages teori, kom dagen endelig hvor jeg skulle under vandet. Men det gik ik helt så let som forventet, jeg blev så skræmt da jeg skulle lukke vand ind i min maske, at jeg ikke kunne klare det, og min instruktør gjorde det ikke bedre ved at stå og presse på, på en ufed måde. Der var heldigvis en anden instruktør med på båden som jeg var meget mere på bølgelængde med, og han tilbød mig, at jeg kunne komme med på et af hans hold, som kun bestod af en anden pige som os var ret bange for hele situationen. Det gjorde jeg så, for var slet ik klar til at give op. Han var super dygtig og kunne berolige mig, så nu er jeg Advanced diver :)
Og det er bare helt fantastisk, al det liv der er under vandet, det er et adrenalin kick uden lige!!
 
 
 
 
 
Jeg har hygget mig helt tosset meget her på Utila, her er så afslappet og skønt at være, og så jeg har mødt så mange dejlige mennesker, at jeg ik kan stoppe med at smile :) Men tiden er inde til at jeg må ta videre, jeg har pakket mine ting sammen og idag lørdag d 9 feb. sejler jeg ind til fastlandet og hopper på min bus til San Pedro Sula, hvorfra jeg i morgen søndag flyver til Panama og mødes med skibet :)
 
 


fredag den 1. februar 2013

Så småt ved at gå op for mig......


Jeg har flere gange måtte nive mig selv i armen, for lige at tjekke at dette er virkeligt, at jeg faktisk er afsted. Det er en skøn følelse, men til tider os lidt overvældende, altså på den helt gode måde, når jeg sidder og tænker på alle de oplevelser jeg har foran mig...

Tiden her i San Juan del Sur flyver bare afsted og tiden til at jeg skal sige farvel til Sara nærmer sig desværre alt for hurtigt....men derfor kan vi jo godt være lidt fjollede og hygge os i mellemtiden



Vores yderst yndige "badeforhængsgardin" :)



Øllen smager bare lige liiiiidt bedre med denne udsigt og skønne vnindens selskab!!


Men dagen kom hvor jeg måtte tage en meget trist afsked med Sara og rejse nord på, for at tage mit dykkercertifikat på Utila, Honduras